Weekendtur til Dive4life inkl. SSI level 1 fridykker-kursus. Den 12.- 14. November 2021
Det er nu du skal tilmelde dig, hvis du skal have en af de få sidste pladser på weekendturen til Dive4life ved Siegburg i Tyskland. Det bliver den fedeste weekend som mange vil komme til, at huske som deres gennembrud til dybere dyk.
Dive4life er europas største dykkertank med 20 meter til bunden (ikke den dybeste), med 26 grader varmt vand. Det er en stor legeplads for undervandsjægere og fridykkere, der er masser af grotter og huler man kan dykke rundt i. Dive4life ligger i Tyskland ved Siegburg, ca 8 timers kørsel fra Århus.
Som undervandsjægere dykker vi på en indånding, det samme gør sig gældende for fridykkere, derfor er man som undervandsjæger også fridykker.
Inden for fridykning har man faste procedure omkring hvordan man dykker ‘sikkerhed’ for hinanden. Det samme gør sig ikke gældende ved undervandsjagt. Her må man i høj grad sørge for at kommunikere rigeligt og konstant, og samtidig skrue op for sin sunde fornuft. Derfor er det vigtigt at vi får fridyknings-delen med, for at kunne dykke sikkert og have overskud når noget uforudset sker under overfladen. Som alle de store siger
“Vil du blive en dygtigere undervandsjæger, så tag et fridykningskursus”.
-Jeromy Gamble
Owner of Spearing Magazine
Det giver vi jer her muligheden for.
Vi vil lære hvordan man bliver afslappet i kroppen inden dyk, og dermed bliver i stand til at have længere dyk. Fokus kommer også til at ligge på, at få en smidig, let trykudligning og bedre bundtider. Vi vil blive mere effektive i vores dyk. Det er alt sammen noget vi kan koble direkte på undervandsjagt, og dermed blive mere sikker og dygtigere i vandet. Det er de sikreste omgivelser vi har til at træne alt dette. Vi er fri for bølger, koldt og mørkt vand, der normalt er faktorer der kan påvirke vores trykudligning og afslappethed i vandet. For at komme ind i Dive4life kræver det at man har en registreret instruktør med.
SSI level 1 fridykker
Weekenden kommer til at køre som et SSI level 1 kursus, det vil sige at du bliver officiel certificeret fridykker ved SSI. Vi får dog mange flere dyk og dermed også erfaring, i forhold til et normalt level 1 kursus. Da vi gennemgår alt teori inten weekenden i Dive4life. Du vil få oprettet en profil på myssi appen, hvor teorien kører over. Der bliver åbnet for teorien snarest muligt, så du kan komme i gang med at lære om fridykning. Vi afslutter med en eksamen inden turen, så vi kan bruge al tiden vi har i Dive4life på, at være i vandet. Du lærer at holde vejret i 2-3 minutter, og at fridykke i dybden fra 10-20 meter. Du vil blive undervist i sikkerhed, vejrtrækning, finne teknik, mental ro, kroppens reaktioner i forbindelse med fridykning og meget mere. Teoridelen vil blive understøttet af praktisk erfaring.
Online teori undervisning og eksamen bliver mandag den 25. Februar fra kl. 19.30-22.00. Det er vigtigt at i har gennemgået alt teorien inden.
Overnatning
Der er booket dobbeltværelser på det skønne Friendly hotel octopus, som tilstøder dykker tanken.
Mad
Morgenmad, entré til dykker tanken, og overnatning på det tilstødende hotel er inkluderet i prisen. Der kan tilkøbes mad og fuld pension for 39€ på hotellet, men vær opmærksom på at vi går ud i byen og spiser lørdag aften.
Der kan købes pastasalater og andet til frokost i butikken lige over for dive4live.
Pris
Prisen for hele weekenden, overnatning med lækker morgenmad, entré til Dive4life og SSI level 1 certificering er 4000kr.
Pris uden certificering men med undervisning
Prisen for hele weekenden, overnatning med lækker morgenmad, entré til Dive4life, og undervisning er 3200kr.